Begreber – racisme og diskrimination
Hvad er racisme ? Racisme kan bedst forstås som mobning af personer med anden etnicitet, fødeland, nationalitet, hudfarve, sprog eller religion på gruppeplan eller på samfundsplan. Racisme rammer typisk personer og grupper med anden etnicitet eller baggrund end flertallet i samfundet. Magtforholdet er typisk væsentligt ved racisme, på samme måde som ved mobning, ligesom racistiske handlinger, ytringer og strukturer de senere år har været led i magtkampe Danmark. Racisme skader ofrene fysisk, psykisk og socialt, forårsager moralske skader på dens udøvere og skader sammenhængskraft, tryghed og den gensidige tillid i samfundet. Man kan ikke bare ændre sin hudfarve. Racisme kan både opfattes som ideologi, holdning, handling og struktur. ”Race” er en social konstruktion. Menneske”racer” blev forsøgt defineret ud fra hudfarve, hovedform Moderne videnskab har opgivet bergebet ”race”, da variationen af gener inden for de enkelte ”racer” er meget større end imellem dem. Derfor er ”race” sat i anførselstegn her, ligesom det sker i mange videnskabelige tidsskrifter. Biologisk racisme bygger på ”race”genetikken, hvor nogle ”racer” opfattes som højerestående og fx mere intelligente, progressive og som bedre mennesker end andre. Kulturracisme eller nyracisme bygger på en forforståelse af, at folk med forskellig etnisk, sproglig, kulturel eller religiøs baggrund - fx kristne og…
Tillægsprotokoller til den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Tillægsprotokol: En tillægsprotokol tilføjer yderligere rettigheder til konventionen. De enkelte tillægsprotokoller er kun bindende for de stater, der vælger at ratificere dem. Nogle stater har valgt at underskrive en given protokol, hvilket alene tjener som en hensigtserklæring. Staten skal ratificere protokollen for at den skal være bindende. Af praktiske årsager benævnes protokollerne med et tal, som viser rækkefølgen for hvornår de er vedtaget i Europarådet. Ændringsprotokol: Udover tillægsprotokollerne er der vedtaget ændringsprotokoller. Disse ændrer i allerede vedtagne konventioner eller protokoller, men giver ikke borgerne yderligere rettigheder. I alt er der 16 protokoller, hvoraf nogle er uddaterede efter der er vedtaget nyere protokoller. Alle tillægsprotokoller er gengivet på Europarådets website på engelsk og under Full list kan man også se, hvornår de er trådt i kraft og hvilke lande der har ratificeret dem. EMRK og tillægsprotokollerne nr. 1, 4, 6, 7, 12 og 13 og 16 til EMRK er optrykt på dansk i Europarådets dokumentpjece Danmark har ratificeret tillægsprotokollerne fraset nr. 12, der omhandler et generelt forbud mod diskrimination, og nr. 16. Den sidste har at gøre med en procedure: en domstol kan bede EMD om en udtalelse i en given sag. Desuden findes en portal på dansk om EMRK og…
Om FN’s menneskerettighedskonventioner
FN's menneskerettighedskonventioner FN blev oprettet i 1945 efter 2. verdenskrig med underskrivelsen af FN-pagten. Det væsentligste formål var at opretholde fred og sikkerhed. Et meget vigtigt middel hertil var udviklingen af menneskerettigheder, som de enkelte stater skulle forpligte sig til at overholde. Menneskerettighederne omhandler staternes forpligtelser over for at opfylde de enkelte individers rettigheder. Verdenserklæringen om Menneskerettighederne blev vedtaget i 1948. For yderligere at specificere og værne om de enkelte mål, der var skitseret i Verdenserklæringen, blev der udarbejdet konventioner om væsentlige problemstillinger. Konventionerne er til, dels for at sikre verdens befolkninger generelt, dels for at sikre særlige grupper, der kan være truede eller ikke selv har magt til at sikre deres retsstilling, fx flygtninge, statsløse, børn, handicappede, kvinder, unge piger i forbindelse med indgåelse af ægteskab; og endelig er konventionerne ment som et værn mod uhyrligheder som slaveri, dødsstraf, tortur og diskrimination. Udover de viste konventioner, har ILO udarbejdet en række konventioner – især om arbejdstageres rettigheder, men også fx om oprindelige folk, ligesom andre FN-organisationer har udarbejdet konventioner. Konventionerne er dokumenter, der er bindende for de lande, der har underskrevet (ratificeret) dem. FN og andre kan dog ikke tvinge de enkelte lande til at overholde dem, og heller…
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og -domstol
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EMRK er den menneskerettighedskonvention, der har størst betydning i Danmark. I 1992 blev konventionen som den eneste menneskerettighedskonvention gjort til en del af dansk lovgivning. Det betyder at Danmark har skullet overholde konventionens bestemmelser igennem eksisterende love og efterleve dem ved udarbejdelsen af nye love. Desuden betyder det, at man kan klage til administrative myndigheder, eller lægge sag an ved domstolene med direkte henvisning til konventionen. En dansk domstol skal følge EMRK. For at sikre, at de enkelte deltagende stater respekterer menneskerettighederne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan enkeltpersoner klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, EMD, hvis de mener at staten har overtrådt en eller flere af menneskerettighederne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Deres sag skal dog være endeligt færdigbehandlet af landets egne domstole på det højest mulige plan, fx Højesteret el. Flygtningenævnet, og EMD skal acceptere den til behandling. Staten har pligt til at følge afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og kan fx pålægges at yde klageren erstatning, og ændre lovgivningen så den kommer til at overholde EMRK, hvis staten får en dom imod sig. En dom vil danne præcedens i fremtidige sager. Se mere om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og -domstol på på dansk.…
BARE FORDI AT – om religion og religiøse i den offentlige debat
Mandag 4. februar kl. 19-21 i SEND FLERE KRYDDERIER; Nørre Allé 7, Stuen, Kbh. N, Cafeen. INTERFAITH HARMONY-ugen: Knud Lindholm Lau har udgivet bogen ”Bare fordi at - sprog og forestillinger i udlændingedebatten”, hvor han med inspiration fra jødisk-tyske Victor Klemperers bog “LTI – Det Tredje Riges sprog” dokumenterer og analyserer sproget i den danske udlændingedebat. Mandag 4. februar holder han foredrag på baggrund af sin bog og med særligt fokus på, hvordan tro og troende omtales i den offentlige debat og på sociale medier. Line Mansour, Center til Forebyggelse af Eksklusion fortæller om de data, som har indsamlet vedrørende religiøs diskrimination. Jonathan Harmat fra Jødisk Informationscenter fortæller om antisemitisk hate speech og hate crime. Undervejs er der spørgsmål og efterfølgende debat med publikum. Vært er SOS Racisme, og medværter er Center til Forebyggelse af Eksklusion, CEDAR (Center for Dansk-Muslimske Relationer), Jødisk Informationscenter, Københavns Stifts Stiftsudvalg for Folkekirke og Religionsmøde, Tro i Harmoni og Verdenskulturcenterets cafe SEND FLERE KRYDDERIER.
Hør vores Rap mod Racisme-sang IKKE ALENE
Klik for at høre nummeret på YouTube Ikke Alene - (af Clara Sofie, Mund de Carlo, Ham Den Lange , Lior, Pato, Vigsø, Al Agami, Pede B)
Auschwitz-dagen 27. januar
Den 27. januar er FN's internationale dag mod folkedrab, Auschwitz-dagen. Den er opkaldt efter den mest berygtede nazistiske udryddelseslejr Auschwitz nær Krakow i Polen, hvor russiske soldater d. 27. januar 1945 befriede Auschwitz. Formålet med Auschwitz-dag er at bevare mindet om ofrene og sikre, at viden om historiens folkedrab bliver videregivet til yngre generationer. Refleksion og diskussion om folkedrabenes mekanismer skal lede til, at flere i fremtiden vil stoppe op og stille spørgsmål i mødet med racistiske ideologier og totalitære regimer. Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS har et undervisningssite om Holocaust: Lærere fra Næstved Gymnasium og HF har udviklet et undervisningsforløb med fokus på folkedrab og formidling: Undervisningsministeriet står for sitet: . Her er også inspiration til undervisning på ungdomsuddannelserne, flere film med undervisningsvejledninger til, og guides ved ture til Auschwitz og til Theresienstadt.
Digte og essays: Hvordan kan man bekæmpe racisme i Danmark?
Hvordan kan man bekæmpe racisme i Danmark? Det skrev 223 gymnasie- og hf-studerende en stil om i 2014 - enten som et essay eller som et digt - og sendte til os. Nu har vi offentliggjort alle de bedste bidrag i Digte mod racisme og Essays mod racisme. Du kan se dem her i to e-publikationer.
Vinderne i SOS mod Racismes digt- og essaykonkurrence: læs bidragene her!
Stort til lykke til vinderne, og tak til alle som har sendt ind og alle lærere og elever, som har medvirket ved digt- og essaykonkurrencen! De ti digte og essays er nu trykt som: Et værn mod Racisme. Ti unges bidrag. Det er udkommet samtidig med Nyhedsbrev SOS mod Racisme nr. 111, efteråret 2014 og sendt ud til vore medlemmer, pressen, Folketinget samt hovedbibliotekerne. Desuden er der links til de ti bidrag fra vores Facebook-side. Du kan læse digte og essays i hæftet eller ved at klikke på titlerne nedenunder. De ti vindere af hver 1000 kr - i alfabetisk rækkefølge: Amalie Haase, Viby Gymnasium: Fremmed (digt) Jeppe Bentzen, Randers Statsskole: Fra sort syn til klart syn Katinka Albrectsen, Christianshavns Gymnasium: Befolkningsmasser og minaretsmusik (essay) Mathias Randel, Viby Gymnasium: Generaliseringens ansigt (digt) Muhamed Salah, Aalborg Handelsgymnasium Turøgade: Du og jeg (digt) Nanna Nybro Hansen, Vestfyns Gymnasium: Regnbuens farver (essay) Peter Hulme, Roskilde Katedralskole: Perler og kartofler (digt) Sammy Ameri, Greve Gymnasium: Hr. og fru Nydansker (essay) Sofie Clausen, Svendborg Gymnasium: Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? (essay) Sofie Kümpel, Slagelse Gymnasium: Start med dig selv, men alle kan have brug for en hjælpende hånd! (essay) Dommerpanelet bestod af: Forfatter og komponist Benny Andersen Forfatter og…
Nyhedsbrev nr. 110 SOS mod Racisme Foråret 2014 har bl.a. fokus på flugt og på omskæring
Læs bladet her Nyhedsbrev nr. 110