Hvad er racisme ?

Racisme kan bedst forstås som mobning af personer med anden etnicitet, fødeland, nationalitet, hudfarve, sprog eller religion på gruppeplan eller på samfundsplan. Racisme rammer typisk personer og grupper med anden etnicitet eller baggrund end flertallet i samfundet. Magtforholdet er typisk væsentligt ved racisme, på samme måde som ved mobning, ligesom racistiske handlinger, ytringer og strukturer de senere år har været led i magtkampe Danmark. Racisme skader ofrene fysisk, psykisk og socialt, forårsager moralske skader på dens udøvere og skader sammenhængskraft, tryghed og den gensidige tillid i samfundet. Man kan ikke bare ændre sin hudfarve. Racisme kan både opfattes som ideologi, holdning, handling og struktur.

”Race” er en social konstruktion. Menneske”racer” blev forsøgt defineret ud fra hudfarve, hovedform mv.. Moderne videnskab har opgivet bergebet ”race”, da variationen af gener inden for de enkelte ”racer” er meget større end imellem dem. Derfor er ”race” sat i anførselstegn her, ligesom det sker i mange videnskabelige tidsskrifter.

Biologisk racisme bygger på ”race”genetikken, hvor nogle ”racer” opfattes som højerestående og fx mere intelligente, progressive og som bedre mennesker end andre.

Kulturracisme eller nyracisme bygger på en forforståelse af, at folk med forskellig etnisk, sproglig, kulturel eller religiøs baggrund  – fx kristne og muslimer – aldrig vil kunne leve sammen i fred og fordragelighed til fælles bedste, idet den ser kulturen som en uforanderlig iboende størrelse.

Institutionel racisme er racisme på samfundsplan, hvor samfundet gennem lovgivning, regler og sædvaner diskriminerer mod bestemte befolkningsgrupper pga. hudfarve, etnicitet, sprog, kultur, religion, herkomst.

Hverdagsracisme er ”den lille racisme” som den opleves i hverdagen, fx mikroaggressioner som racistiske vittigheder, nedladende bemærkninger eller tilråb, men også ekskluderende handlinger, som ikke altid er bevidste.

Strukturel racisme eller diskrimination: Herved forstås, at etniske, religiøse eller seksuelle minoriteter ikke har lige adgang til fx uddannelse, arbejdsmarked, boliger og samfundets institutioner såsom politi, retsvæsen osv., fordi medlemmer af majoriteten normalt får fortrinsret. Der er ikke nødvendigvis tale om en oplevelse af mere-/mindreværd, men snarere en præference for det velkendte.

Apartheid betyder ”race”-adskillelse ved lov, bl.a. kendt fra Sydafrika og Nazi-Tyskland. Ægteskab og sex på tværs af ”racer” var forbudt.

Diskrimination

Direkte diskrimination er usaglig, negativ forskelsbehandling, som decideret angår bestemte befolkningsgrupper – fx personer fra ”ikke-vestlige lande” eller personer med anden hudfarve end flertallets.
Integrationsbarometret har siden 2012 hvert år målt, hvor stor en andel minoritetsdanskere, der har oplevet diskrimination. I 2012 var det 45%, i 2018 er det 48%, dvs. andelen er steget lidt – det er gået i den forkerte retning.

Indirekte diskrimination kan være møntet på bestemte befolkningsgrupper – fx personer fra ikke-vestlige lande, men forskelsbehandlingen er udformet, så det ikke fremgår som et direkte formål i definitionen. Fx kan love og regler om sociale ydelser udformes efter, om en personer har boet i Danmark eller evt. arbejdet i et EU land i mindst 7 ud af de 8 seneste år. Det vil således omfatte alle flygtninge, der er kommet til Danmark i løbet af de seneste 7 år, men i samme periode kun danske statsborgere, der har haft bopæl i over et år i udlandet, og som ikke dér har arbejdet i et andet EU-land eller lign. Indirekte diskrimination kan dog også forekomme ubevidst og være uønsket.

Etnisk profilering. Herved forstås brugen af generaliseringer hos retshåndhævende personer, baseret på ”race”, hud- og øjenfarve, etnicitet, religion eller national oprindelse – snarere end individuel adfærd eller objektive beviser – som skønsmæssigt grundlag for at håndhæve loven. Retshåndhævende instanser kan være politi, militær, fængselsbetjente, vagter, toldbetjente, paskontrol. Etnisk profilering er en form for diskrimination.

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, DRC, der nu er nedlagt, udgav i 2011 en rapport om politiets brug af etnisk profilering i forbindelse med visitationszoner i København: Visitationsrapport 

Fordomme og fremmedfrygt

Fordomme er forudfattede negative, generaliserende antagelser om en bestemt person eller en gruppe. De er ofte selvforstærkende, da de kan blokere for kontakt og dermed evt. korrektion af forudantagelsen. De kan blive så voldsomme, at man glemmer eller benægter, at der er tale om andre mennesker som én selv. Fordomme bruges ofte som begrundelse for eller retfærdiggørelse af racisme, eksklusion, mobning og diskrimination.

Fremmedfrygt, Xenofobi betyder frygt eller afsky for udlændinge. Afrofobi: frygt for folk af afrikansk astamning. Islamofobi: frygt for muslimer. Romafobi, antiziganisme: frygt for romaer. Antisemitisme: fjendtlig indstilling over for jøder.

Mobning

Mobning er længerevarende udøvet adfærd med det formål at udelukke nogen fra et fællesskab, – selvom udøveren ved, at handlingen skader offeret. Mange af mekanismerne ved mobning er de samme som ved racistisk adfærd.

Mobning kan komme til udtryk ved at en eller flere i en gruppe/klasse gentagne gange bliver udsat for negative eller ekskluderende handlinger. Det kan både være synlige handlinger f.eks. i form af vold, seksuelle krænkelser, tyveri, hærværk, trusler, nedladende kropssprog, nedværdigende og diskriminerende bemærkninger, latterliggørelse, øgenavne. Eller det kan være mere skjulte handlinger hvor de mobbede udelukkes fra sociale arrangementer i gruppen eller klassen, bagtales eller ignoreres. Handlingerne kan foregå offline og online, eller en kombination heraf, fx med udbredelse af usande historier, sladder, eller krænkende fotos, videoer eller facebookkommentarer. Den digitale mobning har den ubehagelige egenskab, at den ofte er anonym, og det er normalt ikke muligt at få den fjernet sikkert fra nettet uden man risikerer, den kan komme frem igen, den vil således kunne findes i lang tid efter den er blevet spredt ud.

Mobbeadfærden kan bruges for at opnå en højere position i et hierarki i klassen eller gruppen, eller for at opretholde hierarki og status, og derfor udføres den mest hvis der er tilskuere. Mobbeadfærden kan også skyldes medløberi, idet nogle elever kan beordres af den eller de ledende mobbere til at gøre ofrene ondt, og gør dette af frygt for selv at blive mobbeoffer eller blive udstødt af gruppen. Herudover er der passive tilskuere, som potentielt kan sige fra overfor mobberne, vise empati med mobbeofrene og inkludere dem i fællesskabet.

Mobning i uddannelsesinstitutioner skader såvel de mobbede som hele gruppen og medfører en underliggende utryghed i klassen eller gruppen, der rammer uddannelsesmiljøet, trivslen og læringen, fx hvis mobbede elever ikke tør sige noget i timerne eller i gruppen.

Mobningens konsekvenser for ofrene kan være nedsat trivsel, selvværd og selvtillid, frygt, angst, vrede, manglende livslyst og depression, ringere læring, ensomhed, manglende tillid til andre, skoleskift eller ophør med uddannelsen eller jobbet. Konsekvenserne kan være livsvarige.

For mobberne kan mobbeadfærd indebære en udvikling henimod manglende respekt for andre og for sociale regler, evt. kriminalitet.

Mobning kan forebygges, hvis klassen og skolen udgør trygge, meningsfulde og inkluderende fællesskaber med mulighed for hjælp og støtte, hvor elever oplever, at de hører til og kan medvirke i fællesskabet. Her skal der samtidig være plads til forskellighed. Sådanne miljøer fremmer læring, trivsel, motivation og udvikling.

Mens Sverige og Norge har haft omfattende indsatser mod mobning i skoler i de seneste  generationer, har en større indsats mod mobning i skolerne på landsplan i Danmark først fundet sted i de sidste 10-15 år. I dag skal alle folkeskoler og ungdomsuddannelser i Danmark have en anti-mobbestrategi og en trivselspolitik. Mobning kan være udbredt på EUD uddannelser og i arbejdspraktikker. Antimobbestrategier, hvor mobningen tages op, og aktivering af passive tilskuere til at sige fra og inkludere mobbeofrene i fællesskabet kan modvirke mobning.