Auschwitz-dagen 27. januar
Den 27. januar er FN's internationale dag mod folkedrab, Auschwitz-dagen. Den er opkaldt efter den mest berygtede nazistiske udryddelseslejr Auschwitz nær Krakow i Polen, hvor russiske soldater d. 27. januar 1945 befriede Auschwitz. Formålet med Auschwitz-dag er at bevare mindet om ofrene og sikre, at viden om historiens folkedrab bliver videregivet til yngre generationer. Refleksion og diskussion om folkedrabenes mekanismer skal lede til, at flere i fremtiden vil stoppe op og stille spørgsmål i mødet med racistiske ideologier og totalitære regimer. Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS har et undervisningssite om Holocaust: Lærere fra Næstved Gymnasium og HF har udviklet et undervisningsforløb med fokus på folkedrab og formidling: Undervisningsministeriet står for sitet: . Her er også inspiration til undervisning på ungdomsuddannelserne, flere film med undervisningsvejledninger til, og guides ved ture til Auschwitz og til Theresienstadt.
Hvad ved du om racismeparagraffen ?
I følge FN-konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination (1965) ,skal de lande, der har tiltrådt konventionen, gøre udbredelsen af racistisk propaganda strafbar. Racismeparagraffen stammer dog fra 1939, og var tænkt som et værn mod den racisme og antisemitisme, som fulgte af den tyske nationalsocialisme. Paragraffen anvendens sjældent- på trods af , at racistisk propaganda stadig er ret udbredt i Danmark. Se den Europæiske Komité mod Racisme og Intolerance: ECRI´s 4. rapport om Danmark fra 2012. Test din viden om racismeparagraffen her: quiz fra Berlingske Tidende
Nelson Mandela , 1918-2013
Den sydafrikanske frihedshelt er død, 95 år gammel. Han sad 27 år som fange i et sydafrikansk fængsel var hovedmanden bag afskaffelsen af det racistiske apartheidstyre. Senere blev han Sydafrikas første sorte præsident og modtog Nobels Fredspris i 1993. Nedslag i Nelson Mandelas liv: 1918: Født i en lille landsby i Sydafrika 1939: Flygter fra et arrangeret ægteskab til Johannesburg, hvos han begynder at læse jura 1943: Mandela bliver medlem af oprørsbevægelsen ANC 1952: Mandela åbner sammen med Oliver Tambo det første sorte advokatfirma i Sydafrika , hvor de giver juridisk hjælp til sorte. 1958: Mandela bliver skilt fra sin første kone og gifter sig med Winnie 1962: Mandela fanges og dømmes frem års fængsel , men stikker af 1964: Arresteres igen og anklages for forræderi og sabotage. Anklageren kræver dødsstraf , men internationalt pres medfører at straffen bliver livsstidsfængsel på fængselsøen Robben Island. 1990: Mandela bliver løsladt fra fængslet . han samarbejder med de Klerk om et kommende multiracialt demokratisk Sydafrika 1992: Hans hustru, Winnie, bliver dømt for kidnapning og drabsforsøg og ægteparret bliver skilt. 1993: Nelson Mandela og Frederik Willem de Klerk får sammen Nobels Fredspris 1994: De første valg hvor sorte kan stemme. ANC vinder valget…
Tema 1. Menneskerettighedernes historie, før og efter FN’s Verdenserklæring om menneskerettighederne i 1948
Se på linket , den er udarbejdet til gymnasiet af to historiestuderende og den indeholder også opgaver. På siden under dokumenter ligger følgende historiske menneskerettighedsdokumenter: English Bill of Rights (1689) (engelsk) Den amerikanske Uafhængighedserklæring (1776) (engelsk) Den franske Menneskerettighedserklæring (1789) FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948) Den europæiske Menneskerettighedskonvention (1950) På ligger de vigtigste menneskerettighedskonventioner under linket Konventioner. På findes mere materiale, herunder materiale beregnet til ungdomsuddannelsernes 1. trin. er der udarbejdet et site: især til læere, og en facebook-adresse: som er beregnet for elever med debat, videoer Materiale kan i øvrigt søges i Institut for Menneskerettigheders bibliotek, se under
Tema 2. Racismens historie
Læs George M. Fredrickson. Racisme. I historisk perspektiv. Askholm 2010 Bogen er fra USA og tager udgangspunkt i tre epoker: Om middelalderens frembrydende racisme Den moderne racismes opkomst – med fokus på antisemitisme, hvid overmagt og apartheid i 1700- og 1800-tallet Racismen i 1900-tallet og efter år 2000. På findes en stor samling materialer om Holocaust, og om racelove, taler mv. Gorm Gunnarsen: Sydafrikas historie. Gyldendal 2004. Sydafrikas Historie beskriver den hvide overmagts oprindelse, storhed og fald sideløbende med folkelige bevægelser, global apartheidmodstand, regnbuefolkets opståen og det første årti med demokrati. Den politiske historie er i centrum, men det sydafrikanske samfunds kulturelle og økonomiske konflikter behandles særskilt i bogens tre sidste kapitler. Sydafrikas Historie er en temabog tiltænkt historieundervisningen på ungdomsuddannelserne og seminarierne. Adriaan Van Dis: Tik. Tiderne Skifter 2010. Bogen skildrer Sydafrika efter Apartheid-regimets fald. Hovedpersonen ser ind i det nye Sydafrikas store problemer og beskriver, hvad der er bleve af den drøm, som han havde som ung mand ,hvor han boede i landet og kæmpede mod regimet.
Tema 3: Folkedrab
Undersøg baggrunden for og de historiske facts omkring et eller flere af de folkedrab, der er skrevet om på nedenstående hjemmesider: . På sitet findes kildematerialer, litteraturhenvisninger, lærerforum for undervisere på ungdomsuddannelser, samt filmpakke og lærervejledning om nynazisme mm. Der er desuden information om i alt 8 forskellige folkedrab der har fundet sted gennem historien og der er et mediegalleri med adgang til billeder, interviews mv. Rapport om Nürnbergprocessen kan findes på: Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen Hjemmesiden oven for er beregnet for gymnasiet og indeholder forslag til undervisningstemaer og projekter. Hjemmeside på engelsk om folkedrabet i Srebenica (det tidligere Jugoslavien), udarbejdet af: Youth Initiative for Human Rights:
Tema 4: Censur og ytringsfrihed
Undersøg censuren i Danmark før oplysningstiden, og udviklingen i ytringsfriheden siden retten til at tale og ytre sig frit blev skrevet ind i Grundloven. Slut af med en aktuel drøftelse af ytringsfriheden siden Muhammedkrisen i 2005. Stine Grynberg: Censur og ytringsfrihed. Alinea: 2006 Flemming Rose: Tavshedens tyranni. Jyllands-Postens forlag: 2010 Elsebeth Gerner Nielsen: Ytringsfrihedens ofre. Tale: 2005. I: Nyhedsbrev, SOS mod Racisme nr. 94, Februar 2006, side 6-7. Marianne Olsen: En vovelig påstand. Artikel: 2011.