Tillægsprotokoller til den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Tillægsprotokol: En tillægsprotokol tilføjer yderligere rettigheder til konventionen. De enkelte tillægsprotokoller er kun bindende for de stater, der vælger at ratificere dem. Nogle stater har valgt at underskrive en given protokol, hvilket alene tjener som en hensigtserklæring. Staten skal ratificere protokollen for at den skal være bindende. Af praktiske årsager benævnes protokollerne med et tal, som viser rækkefølgen for hvornår de er vedtaget i Europarådet. Ændringsprotokol: Udover tillægsprotokollerne er der vedtaget ændringsprotokoller. Disse ændrer i allerede vedtagne konventioner eller protokoller, men giver ikke borgerne yderligere rettigheder. I alt er der 16 protokoller, hvoraf nogle er uddaterede efter der er vedtaget nyere protokoller. Alle tillægsprotokoller er gengivet på Europarådets website på engelsk og under Full list kan man også se, hvornår de er trådt i kraft og hvilke lande der har ratificeret dem. EMRK og tillægsprotokollerne nr. 1, 4, 6, 7, 12 og 13 og 16 til EMRK er optrykt på dansk i Europarådets dokumentpjece Danmark har ratificeret tillægsprotokollerne fraset nr. 12, der omhandler et generelt forbud mod diskrimination, og nr. 16. Den sidste har at gøre med en procedure: en domstol kan bede EMD om en udtalelse i en given sag. Desuden findes en portal på dansk om EMRK og…
Om FN’s menneskerettighedskonventioner
FN's menneskerettighedskonventioner FN blev oprettet i 1945 efter 2. verdenskrig med underskrivelsen af FN-pagten. Det væsentligste formål var at opretholde fred og sikkerhed. Et meget vigtigt middel hertil var udviklingen af menneskerettigheder, som de enkelte stater skulle forpligte sig til at overholde. Menneskerettighederne omhandler staternes forpligtelser over for at opfylde de enkelte individers rettigheder. Verdenserklæringen om Menneskerettighederne blev vedtaget i 1948. For yderligere at specificere og værne om de enkelte mål, der var skitseret i Verdenserklæringen, blev der udarbejdet konventioner om væsentlige problemstillinger. Konventionerne er til, dels for at sikre verdens befolkninger generelt, dels for at sikre særlige grupper, der kan være truede eller ikke selv har magt til at sikre deres retsstilling, fx flygtninge, statsløse, børn, handicappede, kvinder, unge piger i forbindelse med indgåelse af ægteskab; og endelig er konventionerne ment som et værn mod uhyrligheder som slaveri, dødsstraf, tortur og diskrimination. Udover de viste konventioner, har ILO udarbejdet en række konventioner – især om arbejdstageres rettigheder, men også fx om oprindelige folk, ligesom andre FN-organisationer har udarbejdet konventioner. Konventionerne er dokumenter, der er bindende for de lande, der har underskrevet (ratificeret) dem. FN og andre kan dog ikke tvinge de enkelte lande til at overholde dem, og heller…
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og -domstol
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EMRK er den menneskerettighedskonvention, der har størst betydning i Danmark. I 1992 blev konventionen som den eneste menneskerettighedskonvention gjort til en del af dansk lovgivning. Det betyder at Danmark har skullet overholde konventionens bestemmelser igennem eksisterende love og efterleve dem ved udarbejdelsen af nye love. Desuden betyder det, at man kan klage til administrative myndigheder, eller lægge sag an ved domstolene med direkte henvisning til konventionen. En dansk domstol skal følge EMRK. For at sikre, at de enkelte deltagende stater respekterer menneskerettighederne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan enkeltpersoner klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, EMD, hvis de mener at staten har overtrådt en eller flere af menneskerettighederne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Deres sag skal dog være endeligt færdigbehandlet af landets egne domstole på det højest mulige plan, fx Højesteret el. Flygtningenævnet, og EMD skal acceptere den til behandling. Staten har pligt til at følge afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og kan fx pålægges at yde klageren erstatning, og ændre lovgivningen så den kommer til at overholde EMRK, hvis staten får en dom imod sig. En dom vil danne præcedens i fremtidige sager. Se mere om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og -domstol på på dansk.…