Tillægsprotokoller til den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Tillægsprotokol: En tillægsprotokol tilføjer yderligere rettigheder til konventionen. De enkelte tillægsprotokoller er kun  bindende for de stater, der vælger at ratificere dem. Nogle stater har valgt at underskrive en given protokol, hvilket alene tjener som en hensigtserklæring. Staten skal ratificere protokollen for at den skal være bindende. Af praktiske årsager benævnes protokollerne med et tal, som viser rækkefølgen for hvornår de er vedtaget i Europarådet. Ændringsprotokol: Udover tillægsprotokollerne er der vedtaget ændringsprotokoller. Disse ændrer i allerede vedtagne  konventioner eller protokoller, men giver ikke borgerne yderligere rettigheder. I alt er der 16 protokoller, hvoraf nogle er uddaterede efter der er vedtaget nyere protokoller. Alle tillægsprotokoller er gengivet på  Europarådets website på engelsk og under Full list kan man også se, hvornår de er trådt i kraft og hvilke lande der har ratificeret dem. EMRK og tillægsprotokollerne nr. 1, 4, 6, 7, 12 og 13 og 16 til EMRK er optrykt på dansk i Europarådets dokumentpjece Danmark har ratificeret tillægsprotokollerne fraset  nr. 12, der omhandler et generelt forbud mod diskrimination, og nr. 16.  Den sidste har at gøre med en procedure: en domstol kan bede EMD om en udtalelse i en given sag. Desuden findes en portal på dansk om EMRK og…
Læs videre ...
Konventioner

Om FN’s menneskerettighedskonventioner

FN's menneskerettighedskonventioner FN blev oprettet i 1945 efter 2. verdenskrig med underskrivelsen af FN-pagten. Det væsentligste formål var at opretholde fred og sikkerhed. Et meget vigtigt middel hertil var udviklingen af menneskerettigheder, som de enkelte stater skulle forpligte sig til at overholde. Menneskerettighederne omhandler staternes forpligtelser over for at opfylde de enkelte individers rettigheder. Verdenserklæringen om Menneskerettighederne blev vedtaget i 1948. For yderligere at specificere og værne om de enkelte mål, der var skitseret i Verdenserklæringen, blev der udarbejdet konventioner om væsentlige problemstillinger. Konventionerne er til, dels for at sikre verdens befolkninger generelt, dels for at sikre særlige grupper, der kan være truede eller ikke selv har magt til at sikre deres retsstilling, fx flygtninge, statsløse, børn, handicappede, kvinder, unge piger i forbindelse med indgåelse af ægteskab; og endelig er konventionerne ment som et værn mod uhyrligheder som slaveri, dødsstraf, tortur og diskrimination. Udover de viste konventioner, har ILO udarbejdet en række konventioner – især om arbejdstageres rettigheder, men også fx om oprindelige folk, ligesom andre FN-organisationer har udarbejdet konventioner. Konventionerne er dokumenter, der er bindende for de lande, der har underskrevet (ratificeret) dem. FN og andre kan dog ikke tvinge de enkelte lande til at overholde dem, og heller…
Læs videre ...

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og -domstol

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention    1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EMRK er den menneskerettighedskonvention, der har størst betydning i Danmark. I 1992 blev konventionen som den eneste menneskerettighedskonvention gjort til en del af dansk lovgivning. Det betyder at Danmark har skullet overholde konventionens bestemmelser igennem eksisterende love og efterleve dem ved udarbejdelsen af nye love. Desuden betyder det, at man kan klage til administrative myndigheder, eller lægge sag an ved domstolene med direkte henvisning til konventionen. En dansk domstol skal følge EMRK. For at sikre, at de enkelte deltagende stater respekterer menneskerettighederne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan enkeltpersoner klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, EMD, hvis de mener at staten har overtrådt en eller flere af menneskerettighederne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Deres sag skal dog være  endeligt færdigbehandlet af landets egne domstole på det højest mulige plan, fx Højesteret el. Flygtningenævnet, og EMD skal acceptere den til behandling. Staten har pligt til at følge afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og kan fx pålægges at yde klageren erstatning, og ændre lovgivningen så den kommer til at overholde EMRK, hvis staten får en dom imod sig. En dom vil  danne præcedens i fremtidige sager. Se mere om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og -domstol på på dansk.…
Læs videre ...
Nyheder

BARE FORDI AT – om religion og religiøse i den offentlige debat

Mandag 4. februar kl. 19-21 i SEND FLERE KRYDDERIER; Nørre Allé 7, Stuen, Kbh. N, Cafeen. INTERFAITH HARMONY-ugen: Knud Lindholm Lau har udgivet bogen ”Bare fordi at - sprog og forestillinger i udlændingedebatten”, hvor han med inspiration fra jødisk-tyske Victor Klemperers bog “LTI – Det Tredje Riges sprog” dokumenterer og analyserer sproget i den danske udlændingedebat. Mandag 4. februar holder han foredrag på baggrund af sin bog og med særligt fokus på, hvordan tro og troende omtales i den offentlige debat og på sociale medier. Line Mansour, Center til Forebyggelse af Eksklusion fortæller om de data, som har indsamlet vedrørende religiøs diskrimination. Jonathan Harmat fra Jødisk Informationscenter fortæller om antisemitisk hate speech og hate crime. Undervejs er der spørgsmål og efterfølgende debat med publikum. Vært er SOS Racisme, og medværter er Center til Forebyggelse af Eksklusion, CEDAR (Center for Dansk-Muslimske Relationer), Jødisk Informationscenter, Københavns Stifts Stiftsudvalg for Folkekirke og Religionsmøde, Tro i Harmoni og Verdenskulturcenterets cafe SEND FLERE KRYDDERIER.
Læs videre ...

Auschwitz-dagen 27. januar

Den 27. januar er FN's internationale dag mod folkedrab, Auschwitz-dagen. Den er opkaldt efter den mest berygtede nazistiske udryddelseslejr Auschwitz nær Krakow i Polen, hvor russiske soldater d. 27. januar 1945 befriede Auschwitz. Formålet med Auschwitz-dag er at bevare mindet om ofrene og sikre, at viden om historiens folkedrab bliver videregivet til yngre generationer. Refleksion og diskussion om folkedrabenes mekanismer skal lede til, at flere i fremtiden vil stoppe op og stille spørgsmål i mødet med racistiske ideologier og totalitære regimer. Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS har et undervisningssite om Holocaust: Lærere fra Næstved Gymnasium og HF har udviklet et undervisningsforløb med fokus på folkedrab og formidling: Undervisningsministeriet står for sitet: . Her er også inspiration til undervisning på ungdomsuddannelserne, flere film med undervisningsvejledninger til, og guides ved ture til Auschwitz og til Theresienstadt.
Læs videre ...
Dansk

Vinderne i SOS mod Racismes digt- og essaykonkurrence: læs bidragene her!

Stort til lykke til vinderne,  og tak til alle som har sendt ind og alle lærere og elever, som har medvirket ved digt- og essaykonkurrencen! De ti digte og essays er nu trykt som: Et værn mod Racisme. Ti unges bidrag.  Det er udkommet samtidig med Nyhedsbrev SOS mod Racisme nr. 111,  efteråret 2014 og sendt ud til vore medlemmer, pressen, Folketinget samt hovedbibliotekerne.  Desuden er der links til de ti bidrag fra vores Facebook-side. Du kan læse digte og essays i hæftet eller ved at klikke på titlerne nedenunder. De ti vindere af hver 1000 kr  - i alfabetisk rækkefølge: Amalie Haase, Viby Gymnasium: Fremmed (digt) Jeppe Bentzen,  Randers Statsskole: Fra sort syn til klart syn Katinka Albrectsen, Christianshavns Gymnasium: Befolkningsmasser og minaretsmusik (essay) Mathias Randel, Viby Gymnasium: Generaliseringens ansigt (digt) Muhamed Salah,  Aalborg Handelsgymnasium Turøgade: Du og jeg (digt) Nanna Nybro Hansen, Vestfyns Gymnasium: Regnbuens farver (essay) Peter Hulme, Roskilde Katedralskole: Perler og kartofler (digt) Sammy Ameri, Greve Gymnasium: Hr. og fru Nydansker (essay) Sofie Clausen, Svendborg Gymnasium: Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? (essay) Sofie Kümpel, Slagelse Gymnasium: Start med dig selv, men alle kan have brug for en hjælpende hånd! (essay) Dommerpanelet bestod af: Forfatter og komponist Benny Andersen Forfatter og…
Læs videre ...
Religion

Citat quiz om Islam, Kristendom og Jødedom

Fundamentalism Abrahams Børn Billedhuggeren Jens Galschiøt har lavet en kæmpe skulptur af bøger:  Fundamentalism. De tre monoteistiske religioner anerkender alle Abraham som deres fælles stamfader. Ideen med skulpturen er at etablere en dialog om, at disse tre religioner både er meget menneskekærlige og meget menneskefjendske. Skulpturen sætter fokus på, at både Toraen, Biblen og Koranen indeholder så mange 'lyse' og smukke udsagn, at man kan opbygge et meget smukt, harmonisk og menneskekærligt samfund ud fra alle tre bøger. Modsat indeholder alle bøgerne også så mange menneskefjendske og totalitære udsagn, at man kan opbygge en totalitær stat ud fra hver eneste bog. Det er samtidig et slags oplysningsprojekt om religionerne, og det er meningen at dialogen kan være med til at nedbryde en masse fordomme. Der er rig mulighed for at tage del i projektet, hvad end der er tale om skoler, kulturelle-, eller religiøse institutioner, NGO’er, biblioteker, kunstmuseer, nysgerrige privatpersoner eller noget helt tredje. Udover denne interaktive quiz, kan du hente en citat-pauseskærm til din PC, finde undervisningsmateriale, debatindlæg og tjekke den nyeste udvikling, events og udstillinger på og facebook. Prøv quizzen: Hvor stammer citatet fra? Du præsenteres for citater fra Islam (Koranen), Jødedommen (Toraen) og Kristendommen (Det nye Testamente). Svar alle…
Læs videre ...